Forleden sad jeg i selskab, med to livskloge herre, der med mine briller synes at være på en grønne gren hver især, og diskuterede den afsindig store lottogevinst, vi alle går og drømmer om. Samtalen drejede hurtigt over i, hvor befriende det kunne være med 20 millioner på bank-kontoen og om alle de drømme, der skulle indfries og leves ud, når vi ikke længere var økonomisk bundet til at nøjes. Jeg kan selvfølgelig godt følge den tanke og ville da også selv blive afsindig glad, hvis puljen skulle ramme mig en dag, men jeg kan ikke lade være med at undres lidt alligevel, over hvad der gør os lykkelige?!
Mine drømme handler faktisk aldrig om, at jeg har skrabet mig til det nyeste 82" B&O-vision eller vundet en Posrche i en tyggegummipakke, som desuden ville falde en del udenfor, min ellers ydmyge og sparsommelige IKEA-stil. Jeg drømmer om lykke, oplevelser og alle de følelser det rummer og dem har jeg endnu aldrig set udbudt i nogen konkurrence, i så fald havde jeg været ludoman. I min verden kan man ikke måle den euforiske lykke, ud fra en sum i læderpungen, som man heller ikke kan måle tårernes tristhed, i deciliteren vi græder.
Om vi trives er i allerhøjeste grad et spørgsmål om, at værdsætte hvad livet byder os lige nu, hvor lykkerusen blomstre i fuld flor, når grænsen fra drømme til virkelighed udviskes. For mig er følelsen af lykken ikke en konstant, men noget jeg oplever som et high, en euforisk rus, hvor min ellers kulørte verden, skifter farveskala til nuanceret candyfloss-pink. Denne lykke kan jeg kun fornemme, i kraft af at jeg også oplever dens modsætning fra tid til anden, nemlig ulykke, hvilket gør mig i stand til at skelne imellem de to yderpunkter og giver mig evnen til at mærke. Uden den ene, findes den anden heller ikke og ligegyldighed er eneste konstant.
Lykke kan for nogen være et mål, men når vi sætter mål og værdi på vores lykke, fjerner vi måske også evnen til at mærke den, når den viser sig som en larmende stilhed, som havde Vor Herre har trykket på pauseknappen midt i en god film. Afventer vi den, som en kommende bestanddel, der skal give vores hårde bestræbelser og udholdenhed her i livet værdi, når vi engang læner os tilbage i gyngestolen? Jeg tvivler på, den dag jeg sidder og rokker i takt, med min eneste ene ved min side, at jeg vil genkalde mig min kontoudskrift som minde over lykkelige tider.
At lykkes, hænger vel sammen med at være lykkelig?! Her mener jeg ikke om vi kunne lave sluffé, uden den endte som æggekage, eller om vi med stolthed kunne fremvise hjemmet for svigermor, uden støv og klinisk renset for hygge. At lykkes har, i min verden intet at gøre med, hvor store alufælge bilen har, om hvor mange tårne, der findes på bagsiden af sølvtøjet og hvor mange gange om året vi besøger nye eksotiske destinationer, for at afsætte lidt af vores velstand. Lykke for mig, er når jeg lukker øjnene for lyset og alligevel evner at se, når jeg kan være helt alene og alligevel føler mig rørt, når jeg holder mig for ørerne og alligevel hører et akkompagnement af et big-band, spille for mig og ikke mindst når jeg åbner øjnene på ny og ser alt dette som min virkelighed!
0 kommentarer:
Send en kommentar