Jeg er opvokset i pæne og probre rammer, med nydelige landskabsmalerier på væggene, den store Holmegaards-skål, som mine forældre fik i bryllupsgave, med millimeter-nøjagtighed, placeret midt på palisander-spisebordet. Det var utænkeligt at vasketøjskurven nåede mere end halv fuld, inden klæderne igen lå nyvasket i skabet, uden antydningen af fnuller, hundehår og huller. Et liv i en stor villa i en lille sove-landsby, hvor man hilste høfligt på naboerne og ikke kunne drømme om at lade hækken vokse sig lange fangarme, for at undgå at blive ugens samtaleemne, i det lille samfund, hvor anonymiteten var at foretrække. Der var altid varm, solid mad på bordet og ikke noget med hurtige færdigretter, til trods for at skabene bugnede af "moderne" køkkenmaskiner, der skulle gøre det hurtigt og let at fodre familien af, i microbølgeovnens barndom.
Jeg havde aldrig problemer i skolen, hvis vi ser bort for eftersidningerne for at være lige kæk nok, og jeg havde gode solide venskaber med "ligesindede" børn, med ligeså fornuftige og gode forældre, som mine egne. Jeg lavede hverken kriminalitet eller større dumheder og havde på ingen måde det ungdoms opgør, med mine gamle, som det ellers var så moderne, men nogen engel var jeg nok alligevel heller ikke, hvis regnskabet skulle gøres op i dag. Facit på bundlinjen, ville dog nok være det man kalder en "pæn" pige.
Jeg havde en god barn/ungdom og det var skam perfekt, set udefra og selvom jeg hverken kan eller vil klage, var borgerlivet nok også medvirkende til, at jeg var tiltrukket af bøgerne om livet på den anden side, i jagten på skævhed. Bøgerne hvor forfatteren eller hovedpersonen, væltede i problemer, så livets værste sider, bagsiden af medaljen og som til tider endte i en sørgelig skæbne. Men hvor perfekt, var vores eget glasbillede egentlig reelt set, og har alle medaljer ikke en bagside???
Hvis jeg skulle have trådt i mine forældres sko i dag og levet som de, ville jeg sikkert have kedet mig ihjel og det ville have været en meget kort biografi, der kun kunne udgives som pixibog, grundet manglen på spænding og oplevelser. Don't get me wrong, for det var nok for dem og var hvad man forventede af deres generation, hvilket var mål nok i sig selv og jeg ved de, ved min mors dødsleje, kunne se tilbage på et godt liv sammen, uden at fortryde noget. Det var, som man på godt jysk, kalder GODT NOK. Men slog de i virkeligheden sig til tåls og glemte at realisere deres drømme, midt i jagten på perfektionen og de pokkers normer, for alle andres tilfredsstillelse?
Jeg er langt fra så fornuftig som mine forældre, for selvom jeg er viljestærk og pokkers stædig, er jeg også egocentreret og narcissistisk, naiv og skrøbelig og til tider også både doven og så absolut uperfekt. Jeg er hverken politisk-, etisk- eller social korrekt, jeg har ingen fancy kunst på tapeterne, kun egne klatmalerier, som skjuler de store fejlslagne borehuller i væggen. Ingen fin glasskål med de rigtige inskriptioner i bunden, som kan repræsentere et langt og lykkeligt ægteskab og en dag kan gå i arv og jeg lever af ris-kiks og rugbrød, halvdelen af måneden, af ren dovenskab for at fatte en grydeske og få fedtet hår. Min vasketøjskurv, står som en evig skyldfølelse og det er nok ikke fordi jeg skifter tøj hurtigere end maskinen kan følge med, men nok mere fordi jeg håber at når døren lukkes, så forsvinder det sikkert helt af sig selv.
Og selvom jeg min indsats for at skabe de faste og rolige rammer, der forventes af en snart 35 årig "pæn" kvinde, er lidt fejlslagne, så har jeg svært ved at få bondeanger over at opvasken står endnu en dag, til fordel for bloggen her eller for en kop kaffe i det bedste selskab.
Det er faktisk mere end okay, for den dag jeg står med det ene ben, på vej i bedemandens cigarkasse, vil jeg hellere se tilbage på et liv med en upoleret bagside, fejltrin og fortrydelser, end et liv uden realiserede drømme, oplevelser og mål jeg ikke tilnærmelsesvis nåede. Ikke at jeg dermed siger at jeg vil leve stærk og dø ung, for jeg håber da at blive gammel, uden de værst tænkelige sorger, nødvendigvis behøver at vise mig livets flipside og at jeg ikke altid behøver at søge over grænsen, for at føle mig i live. Men jeg vil i det mindste leve livet, efter mine egne normer, ikke lade mig nøjes med second best og ikke leve efter hvad jeg i barndommen har lært som god skik og brug, men mere tage det oppe fra og ned, eller rettere indefra og ud og få alt hvad jeg kan ud af de dyrebare år, jeg er tildelt på denne jord, uden at jeg heldigvis har datoen for min dommedag.
Er målet en dag at kunne sidde ved Vor Herre og høre naboernes rosende ord over købmandsdisken, som bevis på, at man kunne leve op til omverdenens censorat, så er jeg allerede dumpet den eksamen!
Hej, jeg hedder "Tina Petersen" Jeg er fra Odense, Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oliver, og vi havde begge to (2) sønner sammen. Oliver var min elsker i gymnasiet, min drømmemand og jeg elskede ham mere end ord kan udtrykke. Pludselig begyndte min mand at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. De børn, der plejede at altid have været omkring deres far, ser nu byg. Han begyndte at have affærer med andre kvinder uden for ikke at overveje, hvordan børnene eller jeg vil have det.
SvarSletHele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig og børnene, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været fan af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han bad specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede Oliver til mig og var ked af alt det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt som en stor familie igen. hvad et vidunderligt mirakel doktor Zuzu gjorde for mig og min familie. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer over hele verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hastende hjælp af enhver art, skal du kontakte doktor Zuzu nu via hans e-mail: doctorzuzutemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818 og også kontakte doktor Zuzu på Viber via +2347013499818